Kære alle.
Efter 20 timer i fly nåede vi endelig den første destination på vores rejse - Argentina. Simon stod og ventede på os i lufthavnen, selvom han måtte stå op kl halv 5 for at nå det. Min taske havde taget på en rejse for sig selv, og den dukkede først op fredag eftermiddag..
Selv om starten var lidt hektisk, så har den første uge i Buenos Aires været fantastisk.
I dag er mine forældre og min søster kommet, så nu begynder den mere kulturelle tid. De kulturelle ting har ikke været prioriteret særlig højt den første uge.
Til gengæld har vi haft god tid til at se, hvordan de unge argentinere folder sig ud om natten. Hvis der er noget de er gode til, så er det at holde festen kørende til tidlig morgen.
Derudover er tiden gået med at vænne os til den ekstreme varme. Det har været omkring 30-40 grader - tættest på de 40 – så at komme fra den danske vinter til denne temperatur har været rimelig hårdt.
Vi har tilbragt det meste af vores tid i Palermo hvor Simon bor. Den første dag gik vi en tur i området, hvor store forsamlinger var igang med at hylde Jomfru Maria med messe og diverse pop-salmer.
Vi har været inde og se microcentro, været på et kæmpe marked med ringridning og tango, og sidst men ikke mindst har vi besøgt Tess' veninde Candelaria. Hun tog os med til det, vi i Danmark vil kalde et halbal - massere af unge mennesker, 90'er musik og vand.
I aften tager vi til Iguazu for at se vandfallet. Vi bruger første dag på den brasillianske side og dagen efter på den argentinske. Vi tager en luksusbus derop, begge turer om natten, så vi sparer lidt tid.
Søndag tager vi til Pinamar og tilbringer den sidste tid inden juleaften på stranden.
Glædelig jul,
Chau
Tess og Amalie
torsdag den 18. december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Com'on Tess, try writing in English too! Altough I can't read Danish, Google help me translating into Portuguese or English.
I am glad that you are already on South America. I hope you came to Brazil again, and If you wish to visit some wonderful waterfalls in the middle of country, contact me.
There are two events that might interest you in January. One is a YouthMeeting in Brasilia, where I will work as a staff, and the other one is the World Social Forum that will be in Belem, a city in the North that is very close to the Amazon Forest.
Cheers!
Renato
Send en kommentar