Hej alle!
Så kommer der en lille update her fra Argentina og i kan tro, at vi har oplevet noget siden sidst!
Vi har været ved Iguazu og det var virkelig noget af en oplevelse. Busturen gik fint, lækre liggesæder og film hele vejen - ikke dårligt!
Første dag tog vi på den Brasilianske side og man blev bare blæst væk af det flotte syn som mødte en. På denne side gik man på en sti og så vandfaldene fra den anden side, så det var ligesom et kæmpe flot panorama view af de mange vandfald. Til sidst endte man lige under et af de største vandfald og det var skønt - dagen var MEGET varm, så en nedkøling var alt hvad vi havde brug for. Det var en VILD oplevelse at stå midt i 'støvregn' fra vandfaldet, i en masse larm og se ud over den frodige natur!
Senere den dag tog vi hjem til vores hotel og hoppede i poolen, nice nice!
Den næste dag var Argentinsk side og vi stod op tiiidligt for at være de første til at komme ind - hvilket vi også. Denne side var helt anderledes, da man går over vandfaldene og er meget tættere på. Det var en helt utrolig, intens og uforglemmelig oplevelse. Synet fra igår blev lige forstærket med 1000 og man kunne egentlig blive stående i flere timer og tage billeder af det samme vandfald. Vi er derfor alle også hjemvendt med mere en 100 billeder af vandfaldende hver! (:
Vi kom hjem fra Iguazu om morgenen og tog derfra direkte til Pinamar, 300 kilometer syd for Buenos Aires. Her tilbragte vi de sidste par dage inden jul med at shoppe, tage til stranden og ligge ved poolen. Byen var meget tom da højsæsonen først starter om et par uger, men det var bare rigtig hyggeligt. Den første nat kom os unge hjem ved en 2-tiden efter at have gået rundt i Pinamar-downtown, kørt i radiobiler og leget med spillemaskiner. Hjemme fik vi ideen, at vi ville hoppe i poolen. Det fik vi et klart ja til af receptionisten, som også serverede øl og champagne for os, mens vi badede. Det var virkelig sjovt, men det syntes de få andre gæster på hotellet vist ikke - de klagede nemlig, men receptionisten var ligeglad og nød vist bare at der endelig skete noget på hotellet.
Så kom vi hjem til d. 24, hvor vi også flyttede til den nye lejlighed i San Telmo-området i Buenos Aires. Vi have en rigtig hyggeligt juleaften, trods en lidt stresset dag. Det var hele familien Højland, Peter og jeg. Vi spiste god mad, stjal et juletræ i lobbyen og gav gaver. En meget anderledes, varm og dejlig jul!
De næste par dage mellem jul og nytår har vi set en masse af de forskellige områder i Buenos Aires. Vi har bl.a. besøgt la Boca, det mere fattige, slum område i BA. La Boca er et område fyldt med indtryk, der er farvede huse i rød, blå og gul, der er det store stadion hvor vi senere så en meget kedelig fodboldkamp (og hvor vi så Maradona!), der er tango på gaderne og boder på hvert gadehjørne. Et område med en fantastisk stemning, som helt sikkert er et besøg værd.
Vi har også besøgt Tigre som ligger nord for BA. Her sejlede vi ud til en by på vand. Det består af mange bitte små øer, alle huse er bygget på pinde og alle har en naturlig swimmingpool i baghaven (:
Her gik vi en tur i skoven/junglen og blev gode venner med nogle hunde. Sidst på turen forsvandt jorden pludselig under mig og jeg faldt pladask ned i det lidt klamme skov-bunds-mose-vand. Knap så fedt og rimelig typisk, men dog stadig meget sjovt og heldigvis var det jo varmt. Det var helt vildt at se disse huse og hvordan menneskerne levede i et så afskåret 'samfund'. Al indkøb forgår via båd o.s.v.! Meget spændende.
Vi har derudover også været på marked her i San Telmo, set den store kirkegård i Recoleta hvor Evita ligger begravet, vi har været til messe og selvfølgelig har vi også været i byen et par gange mere (:
Nytårsaften var rigtig sjov. Vi spiste en rigtig lækker middag i lejligheden i San Telmo og kl. 23 tog vi en taxa mod Palermo til Simons gamle lejlighed, her holdt vi en kæmpe fest med masser af mennesker. Vi fik hoppet godt ind i det nye år og drukket en masse (MASSE!!) champagne. Senere tog vi afsted og endte i en eller anden kæmpe stor park, hvor der var havefest med høj musik og dansende mennesker. Natten endte på et hostel tæt på hvor vi bor.
Næste dag sov vi til kl. 17 og slappede af! Derefter gik vi tur ved havnen og fik bestilt billetter til Uruguay.
Idag har vi bare taget det roligt. Simon, Per og Amalie er lige taget til Palermo for at ordne de sidste ting i Simons gamle lejlighed og vi andre pakker. Her kl. 16.30 tager vi nemlig en båd til Montevideo, hvor vi skal være weekenden over. Vi skal på stranden og se lidt af Uruguay.
Nu har vi pludselig under en uge tilbage i Argentina og tiden er gået meget hurtigt. Så nu nyder vi bare den sidste tid og siger snart farvel til Argentina og hej til Cuba.
På snarligt gensyn og god jul og godt nytår fra BA
fra Tess og kys fra Amalie
fredag den 2. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
det lyder som om i er taget til Paradis. helt fantastisk! :) hvornår må vi se billeder af de flotte damer?
jeg tænkte på at skrive til jer nytårs aften, men jeg kom frem til at i nok ville sætte mest pris på at få en besked herover som ikke koster :)... Godt Nytår piger, det er godt at høre at i fester selvom i er langt væk. jeg savner jer og tænker meget på at i er i varmen og har det super.
der sker ikke så meget herhjemme for tiden.. der er big-time udsalg alle steder og der er stille og roligt begyndt at komme sne, godt nok noget fesent noget men det er der, og det virker som om at alle har fået ødelagt sin døgnrytme her i ferien, det bliver død og helvede når arbejdet begynder igen på mandag..
det er dejligt at høre fra jer, skriv snart igen og kom godt til cuba. muchas besos <3
Send en kommentar