Maaneden i Mexico

Hej alle.

Saa er vi ved, at vaere ved vejs ende i Mexico og vi gaar nye eventyr i moede i San Francisco.
Mexico har vaeret en fantastisk oplevelse og vi har begge elsket at rejse rundt i landet.
Sidst vi skrev var vi paa Isla Mujeres hvor vi tilbragte 2 naetter.
Vi udnyttede de gode strande om dagen, drak gratis Margaritas paa en bar naer vores hostel, der hver dag havde "Free margaritas, Ladies day" fra 16 til 19. Dernaest spiste vi middag paa hostelet, og tilbragte resten af aftenen med at slappe af, drikke et par billige Coronaer og spille noget kort.
Den anden aften faldt vi i snak med 3 norske fyrer, som vi spillede pool med, og derefter drak nogle oel og nogle tequilashots med i strandbaren. Da baren lukkede, koerte vi en tur rundt paa oen i deres golfbil, endte paa en strand og slappede af under alle stjernerne.

Efter Isla Mujeres tog vi bussen til Playa del Carmen. Lige som Isla Mujeres er det et rigtigt ferieparadis.
Vi boede paa Playa Hostel, som var rigtig dejligt, med eget koekken og et stort aabent rum, med laekre sofaer og et fjernsyn.
Overfor hostelet laa der et Wall Mart, og efter at have tilbragt en maaned paa Cuba, var det en utrolig stor oplevelse, at kunne gaa rundt ét sted, hvor det er muligt at koebe alt hvad hjertet skulle begaere. Vi noed at gaa rundt og se paa alle de maerkelige ting, og kunne begge maerke hvor dejlig det var, at vaere tilbage i civilisationen igen!
Ud over Wall Mart tilbragte vi ogsaa tid paa stranden, hvor vi desvaerre en dag var vidne til en ulykke. Lige pludselig stimlede der en masse folk sammen i en cirkel nede ved vandkanten, og efter noget tid kom der ambulancer, redningsfolk og politi i store maengder ned til gruppen. Tess og jeg valgte selvfoelgelig at holde os i baggrunden, som nogle af de eneste, for ikke at staa i vejen. Ambulancerne var dog koert op lige ved siden af, hvor vi stod, saa vi saa foerst én mand, blive baaret hen til en ambulance mens han fik hjertemassage. Han var helt livloes og kroppen var blaa. Det samme skete bagefter, hvor en anden mand, lige saa slemt tilredt, blev baaret hen til en anden ambulance. Dagen efter laeste vi i avisen, at en af dem var doed, den anden stadig var i livsfare og at det skyldtes alkohol i blodet, kombineret med den staerke sol. Det var virkelig ikke rart at opleve.
Om aftenen troestede vi os med lidt sushi, noget god roedvin (alt fra Wall Mart selvfoelgelig) og saa fjernsyn med en masse drenge fra hostelet. Vi var kommet foerst, saa det stod paa friends, Greys anatomy, scrubs og andre fantastiske serier. De tog det dog meget paent, selvom der var fodbold igang paa en anden kanal... Senere gik vi ud sammen med en masse fra hostelet og Cande.

Fredag d. 13 februar tog vi bussen til Tulum. Der tilbragte vi en nat i en hytte ved stranden. Foerste dag brugte vi ved stranden. Om eftermiddagen koebte vi ind til aftensmad: boller, ost, peber og nutella, som vi sad og spiste paa klipperne udenfor vores hytte, mens vi saa solnedgangen. I totalt moerke, kun med maanen som lys, lagde vi os ud paa klipperne og saa paa stjernerne, med lyden fra det brusende hav i baggrunden.
Dagen efter stod vi tidligt op og gik over og saa vores foerste Maya-ruiner. Omraadet var ikke saerlig stort, men dens beliggenhed ud til havet var helt fantastisk, og ruinerne var flotte og store.

Efter ruinerne i Tulum tog vi bussen til Valladolid. Vi spiste en god valentinsmiddag: laekker mad og en masse sangriaer. Resten af aftenen brugte vi paa vores vaerelse, hvor vi laa og saa amerikanske kaerlighedsfilm. Inden vi forlod byen naeste dag tog vi ud og badede i en underjordisk cenote, Cenote Dzitnup. Det var virkelig smukt og i skal glaede jer til billederne, naar vi engang naar saa langt...

Naeste stop i Mexico var Merida, hvor vi fik 2 senge i et pigedorm paa Hostel Nomades. Den foerste aften gik med at spille kort med Rubin fra USA, Guy fra Israel og 2 hollaendere.
Dagen efter stod vi tidligt op og tog til Chichen Itza. Ruinerne er de kendteste og bedst restaurerede af mayabyerne i Yucatán. Byen var et magtcentrum for mayaerne i det nordlige Yucatán og var beboet omkring 1000 f.v.t. Det var utrolig fascinerende at gaa rundt mellem de kamepe ruiner, det eneste der manglede var, at man kunne gaa rundt paa dem, men det var ikke tilladt.
Dagen efter saa vi Uxmal-ruinerne, som ligesom Chichen Itza var en af mayaernes vigtigste byer. Efter at have set de stoerste og mest kendteste ruiner paa omraadet, manglede vi stadig at se Fallostemplet. Vi valgte derfor at gaa "off-road", fandt en sti, besteg et bjerg, som hoejst sandsynlig ikke var meningen at turister skulle bestige, og fandt endelig paa toppen, Fallostemplet. Paa toppen havde vi et utroligt syn ud over hele omraadet og det noed vi i et stykke tid, inden vi begyndte at klatre ned igen.
Om aftenen gik vi i byen, drak nogle oel og spillede noget pool med en gruppe drenge fra hostelet.

Fra Merida tog vi bussen til Celestun, en lille fiskerby, hvor man ikke rigtig kunne lave andet end at ligge paa stranden og stege i solen. Saa det gjorde vi selvfoelgelig:)
For at komme til vores naeste stop, Palenque, blev vi noed til at tage tilbage til Merida. Ikke lige hvad vi havde regnet med, men vi var saa heldige, at vi kunne tage en natbus samme aften. Paa den maade sparede vi baade tid og penge.

Efter 8 timer i bus ankom vi til Palenque, klokken 8 om morgenen. Efter lang tids soegen efter et hostel fandt vi ud af, at de bedste hostels laa ude i jungleomraadet, et stykke fra byen. Vi tog derefter en collectivo derhen, fandt et dorm og gik ud for at udforske junglen. Vi gik 4 km ind i junglen og besoegte en af de mest komplette ruinbyer i den vestlige del. Vi besteg Inskriptionernes Tempel, en meget imponerende bygning, hvor vi havde et godt syn udover resten af ruinerne. Efter at vi havde set resten, og gaaet de 4 km tilbage til hostelet, tog vi os en velfortjent siesta.
Aftenen tilbragte vi sammen med Phil fra England og Jason fra USA og en flaske billig rom eller to. Utrolig soede drenge, som vi efter Palenque rejste videre sammen med til San Cristobal. Jason laerte os et kortspil kaldet Palace, som han i mange aar troede, at han selv havde opfundet. Han havde i skolen faaet til opgave at opfinde et spil, og med hjaelp fra hans morfar, havde de "opfundet" det saakaldte Palace, som han havde faaet A+ for. Da han tidligere paa sin rejse havde moedt 2 norske piger, laert dem spillet og stolt havde forklaret at han selv havde opfundet det, viste det sig, at de allerede kendte det. Jason taenkte: kool, mit spil et kommet hele vejen rundt i verden, men pigerne forklarede ham, at det var et gammelt norsk spil, som de havde spillet siden de var smaa. For at afslutte denne lange beskrivelse af Jason og Palace er forklaringen, at hans farfar oprindeligt var fra Norge og derfor havde snydt ham godt og grundigt. Nu er det blevet Tess's og mit nye rejsespil, og vi spiller det med alle vi moeder:)
Dagen efter ruinerne tog vi til Agua Azul, et fantastisk naturomraade bestaaende af smaa og store vandfald, der falder ned i turkisblaa smaasoer. Det var virkelig varmt, saa det kolde vand var utrolig dejligt. Vi tilbragte lang tid i vandet og baade Jason, Phil, Tess og jeg sprang ned fra en klippe med et kaempe vandfald bag os.
Om aftenen tog vi paa en bar ude midt i den store jungle og da vi kom tilbage til vores omraade, kom vi til at vaegge en masse aber, som laa og sov i traerne over os. Det var vidst ikke saerlig populaert for de andre sovende gaester, for aberne siger en virkelig hoej og skraemmende lyd, som gjorde, at andre aber i naerheden ogsaa vaagnede, og begynder at goere det samme.... UPS.
Dagen efter proevede Tess, Jason og jeg at blaffe til San Cristobal, dog uden held. Efter et par timer blev vi samlet op af bussen og vi blev noed til at betale. Bussen gik selvfoelgelig i stykker halvvejs, og vi blev 2 timer forsinkede. Da vi ankom til San Cristobal ville rummet, hvor vores tasker (som de eneste) laa, ikke aabne og vi maatte yderligere vente en halv times tid, mens bussen koerte i cirkler rundt paa parkeringspladsen. Imens stod vi og froes utrolig meget, da byen ligger i 2100 m's hoejde og derfor er meget kold.
Vi skyndte os at finde et hostel, Ek Balam og gik derefter i byen, i haab om at et par oel ville varme os lidt. Dagene i San Cristobal brugte vi paa at udforske den fantastiske by, og feste om aftenen. En af dagene tog vi paa udflugt til Sumidero-kloeften, hvor vi sejlede paa floden omgivet af de meget hoeje bjerge. Vi saa en masse eksotiske dyr, inkl. krokodiller.
Vi besoegte ogsaa byens store marked, hvor vi koebte en masse ting og sager, som vi bliver noed til at sende hjem inden vi forlader Mexico.

Fra San Cristobal tog vi en natbus til Oaxaca. Vi gik rundt i byen og saa zocaloen, katedralen, regeringspaladset, Iglesia de Santo Domingo og Monte Albán-ruinerne, som var mindst ligesaa fascinerende som alle se andre ruiner, vi har set.

Om aftenen tog vi endnu en natbus, nu til Puerto Escondido. Der havde vi en overnatning, og det var vores intention at ligge paa stranden og slappe af, inden vi ville tage til Mexico City. Vi havde dog ikke regnet med, at det ville vaere saa varmt og da vi lige havde tilbragt et par dage i San Cristobals kulde, var det ikke muligt for os, at ligge og slappe af paa stranden. Vi brugte derfor tiden paa at laese i vores boeger og vaske vores toej- noget der var meget tiltraengt.

Nu befinder vi os i Mexico City. Vi har vaeret her i 3 dage og har 2 dage tilbage. Mexico City er en utrolig dejlig storby med en masse spaendende ting at se. Vi har vaeret paa det Antropologiske museum, set en masse pladser og kirker. Vi har set de 3 kultures plads og Basilica de Guadalupe, som er Mexicos vigtigste helligdom. Vi har vaeret set Teotihuacan-ruinerne, hvor vi klatrede op af den stoerste pyramide, solpyramiden, og igaar tog vi til Xockimilco, et minivendig, hvor vi sejlede rundt i nogle af de mange kanaler. Det var en sjov oplevelse, for ud over turistbaadene, saa var der et hav af andre baade, der slogte mad, blomster, drikkelse, toej, taepper, musik osv.
Vi har ogsaa set Museo de Frida Kahlo, et rigtig godt museum, der senere paa aftenen inspirerede vores 2 tyske veninder, Tess og jeg til, at male Fridas kendte oejenbryn paa hinanden, og tage en masse billeder. Klokken var blevet mange, da dette foregik efter, at vi havde vaeret i byen. Da vi kom til at larme lidt for meget, kom de 2 receptionister op til os, aabnede doeren og var ved at falde om af grin pga. det syn der moedte dem... :)

De sidste dage i Mexico vil vi nyde i fulde drag. Vi elsker begge Mexico utrolig meget, og det er soergeligt, at vi snart skal rejse videre.

Vi har forresten undgaaet de foeromtalte maveproblemer, saa det har vaeret dejligt. Men nu maa vi se for der er jo stadig 2 dage tilbage......

Kys fra
Tess og Amalie